Oplysninger
Brugervejledning
Som førstegangs besøgende klikker du på tilmelding og indtaster de nødvendige oplysninger for at oprette en brugerkonto. E-mail-adressen er meget vigtig. Når man som bruger har indtastet sin aktuelle e-mail-adresse, vil der efter registreringen blive sendt en e-mail til denne adresse med et hyperlink, så man kan verificere sin e-mail-adresse. Først derefter kan man logge sig på hjemmesiden med sin brugerkonto og bestille billetter.
Klik ind på arrangementskalenderen for at få en oversigt over de tilbudte arrangementer. Ved at klikke på forestillingens eller koncertens navn, fås informationer om ledige pladser, spillested og spilletid. Ved at klikke på ”Tilmeld nu” går man videre til stoleplanen. Vælg den plads/de pladser, du ønsker at sidde på og klik på ”Fortsæt”. Ved skridt nr. 2 vælger du mellem forsendelse eller selvafhentning af dine billetter. Skridt nr. 3 opsummerer dine oplysninger og kræver, at du godkender tilmeldingsbetingelserne. Derefter klikker du på ”Send tilmelding” og køb af billetter er afsluttet. Du vil få en mail med bekræftelse fra www.ssf-billetnet.de til din e-mail-adresse. Når betalingen er foretaget, sendes billetterne fra kontoret, medmindre du har valgt selvafhentning. Betalingen skal ske indenfor 14 dage efter bestillingen af billetterne.
Under punktet ”Mine arrangementer” kan du altid kontrollere, hvilke forestillinger du har bestilt.
Under ”Indstillinger” kan du redigere oplysningerne på din brugerkonto.

