21.09.2010

Souvenir

Tirsdag 21. september 2010 kl. 20.00 Husumhus, Husum


En komedie af Stephen Temperley

Souvenir er historien om en opera-diva og måske verdens første x-faktor stjerne – den musikelskende overklassefrøken Florence Foster Jenkins.

Hun opnåede i 30erne og 40erne kultstatus i New York, hvor hun gav mange koncerter – men flest for sine venner. X-faktor havde hun til gengæld masser af, hvilket gav sig udtryk i hendes stædige stræben efter at blive operasangerinde. Hun var berømt for sin store kærlighed til opera – en kærlighed som absolut ikke var gengældt. Hun kunne ganske enkelt ikke synge.

Det bemærkede hun imidlertid aldrig selv. Hun var dengang som nu et publikumstrækplaster af format, og det manglende talent kombineret med den store kærlighed til musikken gjorde Foster Jenkins til en af operahistoriens mest specielle og komiske personligheder.

Foster Jenkins havde sin faste akkompagnatør, og historien bliver bestemt ikke mindre interessant af, at han – Cosme McMoon – efter sigende var både meget musikalsk og meget talentfuld.

Souvenir er på samme tid en både morsom og rørende forestilling, og publikum udsættes for nogle af operahistoriens største og mest populære arier i en udgave – de garanteret aldrig har hørt før.

instruktion: Peter Schrøder
Medvirkende: Lise-Lotte Nielsen, Henrik Koefoed
Scenografi: Poul Fly Plejdrup, Michael Simonsen
Oversættelse og kostumer: Robin Haslund Buch
Varighed: 2 timer og 5 minutter inkl. 20 minutters pause

www.vendsyssel-teater.dk